Samfundets støtter
| Innstillinger for teksten | Nedlastinger | ||||||
| xml, pdf | ||||||
| Om verket | |||||||
| Les mer om verket | |||||||
sammen.)
(stirrer hen for seg.)
(flytter sin stol nærmere til damerne.)
(vendt mod den forreste dør tilvenstre.)
˹
[HIS: Tilføyelsen er gjort i høyre marg.]
˺
(skotter til adjunkten.)
(med et blik til fru Rummel.)
(uden at bemærke det.)
(som før.)
(bemærker det.)
(på samme tid.)
(sagte.)
(på verandaen.)
(gør sig et ærende hen til bordet og siger dæmpet:)
(bævende.)
(sagte.)
(ser fast på ham.)
(bøjet over arbejdet.)
(i døren.)
(på samme tid til fru Bernick.)
(der har fulgt dem til døren.)
(kommer nærmere.)
(på verandaen.)
(i havedøren.)
(læser.)
(råber ind.)
(hen for sig.)
(der ser efter hende.)
(hilser fra trappen og råber:)
(svinger lommetørklædet og råber:)
(farer tilbage.)
(gør uvilkårligt et skridt fremad og råber:)
(har fattet sig og siger roligt.)
(hen for sig.)
(kommer gennem haveporten.)
(kommer ud fra apotheket, løber hen til have-
porten og råber:)
apotheket.)
(kommer løbende nedad gaden og hen
til haveporten:)
(hen for sig.)
(i haven.)
(der har rejst sig og famler ved døren:)
(farer op af sine tanker.)
Faksimile
legg: 1, blad: [1]r
1.
Første akt.
(En smuk og rummelig havestue i gros-
serer Bernicks hus. I forgrunden til ven-
stre fører en dør ind til grossererens arbejds-
værelse; længere tilbage på samme væg er
en lignende dør. Midt på den modsatte
væg er en større indgangsdør. Væggen i
baggrunden er næsten helt af spejlglas og
med en åben dør ud til en bred have-
trappe, hvorover er spændt et solsejl. Ne-
denfor trappen ses en del af haven, der
indhegnes af et gitter med en liden ind-
gangsport. Udenfor og langsmed gitteret
løber en gade, der på den modsatte side
er bebygget med små lysmalede træhuse.
Det er sommer og varmt solskin. Enkelte
mennesker går nu og da forbi henne i gaden;
man standser og samtaler; der handles i en
skrås over liggende krambod, o. s. v.)
serer Bernicks hus. I forgrunden til ven-
stre fører en dør ind til grossererens arbejds-
værelse; længere tilbage på samme væg er
en lignende dør. Midt på den modsatte
væg er en større indgangsdør. Væggen i
baggrunden er næsten helt af spejlglas og
med en åben dør ud til en bred have-
trappe, hvorover er spændt et solsejl. Ne-
denfor trappen ses en del af haven, der
indhegnes af et gitter med en liden ind-
gangsport. Udenfor og langsmed gitteret
løber en gade, der på den modsatte side
er bebygget med små lysmalede træhuse.
Det er sommer og varmt solskin. Enkelte
mennesker går nu og da forbi henne i gaden;
man standser og samtaler; der handles i en
Faksimile
legg: 1, blad: [1]v
skrås over liggende krambod, o. s. v.)
(Inde i havestuen, omkring et langt bord,
sidder en forsamling af damer: I en læ-
nestol ved bordenden tilvenstre amtmand-
inde Bernick, en smuk gammel dame
med hvide hængekrøller og grønne skærm-
briller, beskæftiget med et strikketøj. Nærmest
ved hende sidder hendes datter, Marta Ber-
nik; dernæst fru Rummel, den yngre fru
Bernick, fru Salvesen, fru Holt samt
frøknerne {n}Netta Holt og Hilda Rummel.
Dina Dorf, for hvem der ikke er plads ved
bordet, sidder på en lavere taburet lidt bag
amtmandinden. Alle damerne er beskæf-
tigede med håndarbejde. På bordet lig-
ger store bunker af halvfærdigt {l}og tilklip-
pet linned samt andre beklædnings-genstan-
de. Længere mod baggrunden, ved et lidet
bord, hvorpå to blomsterpotter og et glas
sukkervand, sidder adjunkt Rørlund
med en smukt indbunden bog i guldsnit,
hvoraf han netop har forelæst.)
sidder en forsamling af damer: I en læ-
nestol ved bordenden tilvenstre amtmand-
inde Bernick, en smuk gammel dame
med hvide hængekrøller og grønne skærm-
briller, beskæftiget med et strikketøj. Nærmest
ved hende sidder hendes datter, Marta Ber-
nik; dernæst fru Rummel, den yngre fru
Bernick, fru Salvesen, fru Holt samt
frøknerne {n}Netta Holt og Hilda Rummel.
Dina Dorf, for hvem der ikke er plads ved
bordet, sidder på en lavere taburet lidt bag
amtmandinden. Alle damerne er beskæf-
tigede med håndarbejde. På bordet lig-
ger store bunker af halvfærdigt {l}og tilklip-
pet linned samt andre beklædnings-genstan-
de. Længere mod baggrunden, ved et lidet
bord, hvorpå to blomsterpotter og et glas
sukkervand, sidder adjunkt Rørlund
med en smukt indbunden bog i guldsnit,
hvoraf han netop har forelæst.)
Faksimile
legg: 1, blad: [2]r
Adjunkt Rørlund
.Ja, mine damer, med dette kapitel tæn-
ker jeg vi får slutte for idag.
(han lægger et mærke i bogen og klapper den
ker jeg vi får slutte for idag.
sammen.)
Fru Rummel
.
Gud, hvor det er dejligt med sådanne bø-
ger, som man ikke rigtig forstår –
ger, som man ikke rigtig forstår –
Adjunkt Rørlund
.
Hvorledes?
Fru Rummel
.
Ja, jeg mener, – som man ikke straks for-
står meningen af –
står meningen af –
Fru Salvesen
.– og som man må tænke over –
Fru Holt
.
– og som man må læse flere gange.
Fru Bernick
(stirrer hen for seg.)
˹Hm˺
Ja
; en sådan bog gier virkelig meget at
tænke på.
tænke på.
Faksimile
legg: 1, blad: [2]v
Adjunkt Rørlund
(flytter sin stol nærmere til damerne.)
Det er, kan man sige, en bog for alle. Det
er hverken hel poesi eller hel filosofi; og
heller ikke er det nogen hel andagtsbog.
De{t}n ˹strejfer ind på tilværelsens forskelligste feldter.˺. er på en måde noget af hvert. Og alt-
sammen båret af en lind religiøs stem-
ning. Jeg holder for at deslige bøger bør
findes i paladset som i hytten, og i hyt-
ten som i paladset. Og der findes de jo
også. Gud ske lov, – på det punkt står da
vort folk endnu.
er hverken hel poesi eller hel filosofi; og
heller ikke er det nogen hel andagtsbog.
De{t}n ˹strejfer ind på tilværelsens forskelligste feldter.˺. er på en måde noget af hvert. Og alt-
sammen båret af en lind religiøs stem-
ning. Jeg holder for at deslige bøger bør
findes i paladset som i hytten, og i hyt-
ten som i paladset. Og der findes de jo
også. Gud ske lov, – på det punkt står da
vort folk endnu.
Fru Bernick
.Hos os var den visst længe bleven stående
i bogskabet, dersom ikke De –
i bogskabet, dersom ikke De –
Adjunkt Rørlund
.Deres mand læser ikke meget, tror jeg.
Fru Bernick
.Å, hvor skulde han få tid til det?
Amtmandinde Bernick
.Du må ikke sige at Karsten ikke læser
meget, Betty –
meget, Betty –
Faksimile
legg: 1, blad: [3]r
Fru Bernick
.Han læser ikke den slags bøger, mente
jeg.
jeg.
Amtmandinde Bernick
.
Min søn læser overmåde meget, herr ad-
junkt! Men det er mest statsøkonomiske
skrifter og hvad han forresten kan have
brug for.
junkt! Men det er mest statsøkonomiske
skrifter og hvad han forresten kan have
brug for.
Fru Bernick
.
Ja, og det får jo ikke vi noget godt af. Der-
for er det virkelig mere end snildt af Dem
at De vil ofre Deres fritid på os.
for er det virkelig mere end snildt af Dem
at De vil ofre Deres fritid på os.
Adjunkt Rørlund
.
Kan jeg vel anvende en ledig stund be-
dre? Jeg holder for at håndarbejde altid
bør krydres af god læsning, især når arbej-
det har et sådant formål, som her.
dre? Jeg holder for at håndarbejde altid
bør krydres af god læsning, især når arbej-
det har et sådant formål, som her.
Fru Bernick
.
Ja, men det er nu et offer fra Deres side al-
ligevel, herr adjunkt!
ligevel, herr adjunkt!
Adjunkt Rørlund
.Tal aldrig om det, bedste frue! Bringer
De ikke allesammen et offer for en god sags
skyld? Og bringer De det ikke gerne og glade-
ligen? Således skal det også være. Disse mo-
ralsk fordærvede, hvis forbedring vi arbejder
for, er at betragte som sårede soldater på
en slagmark. De, mine damer, er diako-
nisserne, de barmhjertige søstre, der pluk-
ker charpi til disse ulykkelige tilskade-
komne, lægger forbindingen lindt om så-
rene, læger og heler dem –
Faksimile
legg: 1, blad: [3]v
De ikke allesammen et offer for en god sags
skyld? Og bringer De det ikke gerne og glade-
ligen? Således skal det også være. Disse mo-
ralsk fordærvede, hvis forbedring vi arbejder
for, er at betragte som sårede soldater på
en slagmark. De, mine damer, er diako-
nisserne, de barmhjertige søstre, der pluk-
ker charpi til disse ulykkelige tilskade-
komne, lægger forbindingen lindt om så-
rene, læger og heler dem –
Amtmandinde Bernick
.Det må være en stor nådens gave at kunne
se alt i et så smukt lys.
se alt i et så smukt lys.
Adjunkt Rørlund
.Meget er medfødt i så henseende; men
meget kan også erhverves. Genvordigheder
og hjemsøgelser er en god skole. Jeg er viss på
at der for Dem, fru amtmandinde, er gået
et både renere og smukkere lys op alt efter
som Deres legemlige øjne sluktes.
meget kan også erhverves. Genvordigheder
og hjemsøgelser er en god skole. Jeg er viss på
at der for Dem, fru amtmandinde, er gået
et både renere og smukkere lys op alt efter
som Deres legemlige øjne sluktes.
Amtmandinde Bernick
.Ak, tal ikke om det, herr adjunkt! Jeg må
tilstå, jeg er mangen gang verdslig nok til
at ville bytte det indre lys bort, hvis jeg der-
ved kunde få det ydre igen.
Faksimile
legg: 1, blad: [4]r
tilstå, jeg er mangen gang verdslig nok til
at ville bytte det indre lys bort, hvis jeg der-
ved kunde få det ydre igen.
Adjunkt Rørlund
.Slige anfægtelsens øjeblikke har vi alle.
Men da gælder det at være på sin post. Og, i
sandhed, fru amtmandinde, hvad har De
egentlig tabt? Har De ikke meget mere vun-
det en skranke imellem Dem og verden?
Sidder De ikke godt her i en kreds af kærlige
og deltagende venner? Sætter De virkelig så
megen pris på det liv, De hører summe
der udenfor? Der går menneskene i solskin-
net og sveder og tumler med sine små an-
liggender og sine små sorger. Nej, da har
vi det virkelig bedre, vi, som sidder svalt her-
inde og vender ryggen til den kant, hvor-
fra forstyrrelsen kommer.
Men da gælder det at være på sin post. Og, i
sandhed, fru amtmandinde, hvad har De
egentlig tabt? Har De ikke meget mere vun-
det en skranke imellem Dem og verden?
Sidder De ikke godt her i en kreds af kærlige
og deltagende venner? Sætter De virkelig så
megen pris på det liv, De hører summe
der udenfor? Der går menneskene i solskin-
net og sveder og tumler med sine små an-
liggender og sine små sorger. Nej, da har
vi det virkelig bedre, vi, som sidder svalt her-
inde og vender ryggen til den kant, hvor-
fra forstyrrelsen kommer.
Amtmandinde Bernick
.Ja, Gud, De har visst så fuldkommen
ret –
ret –
Adjunkt Rørlund
.Og i et hus, som dette, i et godt og rent hjem,
hvor familjelivet kommer tilsyne i sin
smukkeste skikkelse, hvor fred og endræg-
tighed hersker – – (til fru Bernick.)
Hvad lytter De efter, frue?
Faksimile
legg: 1, blad: [4]v
hvor familjelivet kommer tilsyne i sin
smukkeste skikkelse, hvor fred og endræg-
tighed hersker – – (til fru Bernick.)
Hvad lytter De efter, frue?
Fru Bernick
(vendt mod den forreste dør tilvenstre.)
Hvor højrøstede de blir derinde.
Adjunkt Rørlund
.Er der noget særdeles påfærde?
Fru Bernick
.Jeg ved ikke. Jeg hører der er nogen inde hos
min mand.
min mand.
Amtmandinde Bernick
.Hvem kan det være?
Fru Bernick
.Nej, jeg ved sletikke –
Amtmandinde Bernick
.Det er jo din fader, som taler så højt, Betty!
Fru Bernick
.Ja, jeg synes også –
(Hilmar Tønnesen, med cigar i munden,
kommer ind ad døren til højre, men standser
ved synet af de mange damer.)
kommer ind ad døren til højre, men standser
Faksimile
legg: 1, blad: [5]r
ved synet af de mange damer.)
Hilmar Tønnesen
.Å, om forladelse –!
(vil trække sig tilbage.)
Fru Berni{k}ck
.Nej, Hilmar, kom kun nærmere! Du for-
styrrer ikke. Var det noget, du vilde?
styrrer ikke. Var det noget, du vilde?
Hilmar Tønnesen
.Nej, jeg vilde kun se indom. Godmorgen,
mine damer! (til søsteren.) Er han her
endnu?
mine damer! (til søsteren.) Er han her
endnu?
Fru Bernick
.Hvem?
Hilmar Tønnesen
.Den gamle.
Fru Bernick
.Ja, jeg hører far er inde hos Bernick. Jeg
vidste ikke –
vidste ikke –
Hilmar Tønnesen
.Når jeg kunde skønne, hvad de vil med
ham –
ham –
Fru Bernick
.Hvad er det da egentlig –?
Faksimile
legg: 1, blad: [5]v
Hilmar Tønnesen
.Ved du ikke det?
Fru Bernick
.Nej, jeg ved ingenting.
Hilmar Tønnesen
.Ved du ikke at Bernick har sammen-
kaldt et jernbanemøde?
kaldt et jernbanemøde?
Fru Bernick
.Så?
Amtmandinde Bernick
.Har Karsten?
Fru Rummel
.Jernbane{?}møde?
Fru Salvesen
.Vil herr Bernick bygge en jernbane?
Fru Holt
.Nej, tænk, om vi skulde få jernbane her!
Adjunkt Rørlund
.Å, det har forhåbentlig lange udsigter.
Fru Bernick
.Men hvad sagde far til det?
Hilmar Tønnesen
.Tror du, han sagde noget? Han havde visst
ingen rede på, hvad der skulde forhandles.
Men jeg hørte det af forvalter Knap. Der
er gået en liste om til købmand Sandstad,
til købmand Rasmussen – Rasmussen i
bakken – og til købmand Vigeland, – ja,
og så til den gamle. Gud ved, hvorfor
han skulde være med.
Faksimile
legg: 1, blad: [6]r
ingen rede på, hvad der skulde forhandles.
Men jeg hørte det af forvalter Knap. Der
er gået en liste om til købmand Sandstad,
til købmand Rasmussen – Rasmussen i
bakken – og til købmand Vigeland, – ja,
og så til den gamle. Gud ved, hvorfor
han skulde være med.
Fru Rummel
.Det er jo byens pengemænd, herr Tønnesen!
Hilmar Tønnesen
.Ja, hvis pengene kunde gøre det, så gik det
kanske nok; men der skal også indsigt til,
og den slags varer findes der ikke meget af
her på stedet; – ja, jeg mener hos købmands-
standen, naturligvis!
kanske nok; men der skal også indsigt til,
og den slags varer findes der ikke meget af
her på stedet; – ja, jeg mener hos købmands-
standen, naturligvis!
Fru Rummel
.Nej, jeg synes næsten ikke jeg kan tænke
det, fru Holt!
det, fru Holt!
Fru Holt
.At vi skulde få jernbane her!
Hilda Rummel
.Så kunde vi få køre på jernbanen om
søndagene!
søndagene!
Faksimile
legg: 1, blad: [6]v
Adjunkt Rørlund
.Om søndagene?
Hilda Rummel
.Nej, jeg mente om hverdagene.
Amtmandinde Bernick
.Vilde De nu egentlig holde det for skadeligt,
om vi fik en jernbane her, herr adjunkt?
om vi fik en jernbane her, herr adjunkt?
Adjunkt Rørlund
.Nej, jeg vilde på ingen måde holde det
for absolut skadeligt. Det skadelige vilde
afhænge af så meget andet. Man kan jo
i vore dage heller ikke afstænge sig, selv
om man vilde det. Og denne by står jo alle-
rede nu på så mangfoldige måder i for-
bindelse med udenverdenen og i berørelse
med det mangt og meget, der ikke er
som det burde være. Det kommer såmæn
ikke an på en fristelse mere eller min-
dre, fru amtmandinde! Dem har vi
nok af iforvejen – både her og andetsteds.
Nej, vi får nok søge værn og skjold i vort
eget sind; men først og fremst, naturligvis,
hos –; nå, det forstår sig da af sig selv.
for absolut skadeligt. Det skadelige vilde
afhænge af så meget andet. Man kan jo
i vore dage heller ikke afstænge sig, selv
om man vilde det. Og denne by står jo alle-
rede nu på så mangfoldige måder i for-
bindelse med udenverdenen og i berørelse
med det mangt og meget, der ikke er
som det burde være. Det kommer såmæn
ikke an på en fristelse mere eller min-
dre, fru amtmandinde! Dem har vi
nok af iforvejen – både her og andetsteds.
Nej, vi får nok søge værn og skjold i vort
eget sind; men først og fremst, naturligvis,
hos –; nå, det forstår sig da af sig selv.
Faksimile
legg: 2, blad: [1]r
2.
Hilmar Tønnesen
.Ja, jeg skulde nu gerne se, de
˹vilde begynde at˺
kunde bygge
en ˹vrøvle om˺ en jernbane. Det blev ialfald en adspre-
delse.
en ˹vrøvle om˺ en jernbane. Det blev ialfald en adspre-
delse.
Adjunkt Rørlund
.Å, adspredelser synes jeg dog her er nok
af.
af.
Hilmar Tønnesen
.Ja, det kan gerne være. Men jeg står
her og ryger. Jeg beder damerne meget om
forladelse.
(går op mod baggrunden.)
her og ryger. Jeg beder damerne meget om
forladelse.
Amtmandinde Bernick
.De må gerne ryge; jeg synes det er en god
cigar –
cigar –
Hilmar Tønnesen
.Nej, det er en meget slet cigar; der er ik-
ke en god cigar at opdrive i hele byen.
Det er også en af behagelighederne ved
småstadslivet. (blader i adjunktens bog.)
«En hvilestund i naturens skød». Hvad
er nu det for noget sludder?
ke en god cigar at opdrive i hele byen.
Det er også en af behagelighederne ved
småstadslivet. (blader i adjunktens bog.)
«En hvilestund i naturens skød». Hvad
er nu det for noget sludder?
Faksimile
legg: 2, blad: [1]v
Fru Bernick
.
Gud, Hilmar, det må du ikke sige! Du
har visst ikke læst den bog.
har visst ikke læst den bog.
Hilmar Tønnesen
.
Nej; og jeg agter hellerikke at læse den.
Fru Bernick
.Du er nok ikke rigtig vel tilpas idag.
Hilmar Tønnesen
.Nej, jeg er ikke.
Fru Bernick
.Har du kanske ikke sovet godt inat.
Hilmar Tønnesen
.Nej, jeg har sovet meget slet. Jeg gik en tur
igåraftes for min sygdoms skyld, og da
traf jeg på Evensen. Så ˹drev˺ gik vi op i klub-
ben og der blev vi siddende til klokken
halv et. Evensen fortalte om en opdagel-
sesrejse til nordpolen. Det er en umå-
delig fantasi det menneske har.
igåraftes for min sygdoms skyld, og da
traf jeg på Evensen. Så ˹drev˺ gik vi op i klub-
ben og der blev vi siddende til klokken
halv et. Evensen fortalte om en opdagel-
sesrejse til nordpolen. Det er en umå-
delig fantasi det menneske har.
Fru Rummel
.Nå, det bekom Dem da visst ikke godt.
Hilmar Tønnesen
.Nej, jeg lå siden hele natten og vælted
mig i halvsøvne og drømte at jeg blev for-
fulgt af en væmmelig hvalros. Uf, nu
skriger han igen!
Faksimile
legg: 2, blad: [2]r
mig i halvsøvne og drømte at jeg blev for-
fulgt af en væmmelig hvalros. Uf, nu
skriger han igen!
Fruerne
.Hvem skriger?
Hilmar Tønnesen
.Gamle Tønnesen, naturligvis. Han kan
aldrig moderere sin stemme, og det gør mig
altid så nervøs.
aldrig moderere sin stemme, og det gør mig
altid så nervøs.
Adjunkt Rørlund
.De andre er hellerikke lavmælte, synes
mig. Jeg sy frygter, herr Bernick får
en hård dyst at bestå.
mig. Jeg sy frygter, herr Bernick får
en hård dyst at bestå.
Amtmandinde Bernick
.Når min søn vil noget, så er han mand
for at sætte det igennem, herr adjunkt!
for at sætte det igennem, herr adjunkt!
Fru Rummel
.Ja, det har han rigtignok vist mangen
god gang. Det er da herr Bernick vi kan
takke for at vi har fået vandledning og
nye gadelygter –
god gang. Det er da herr Bernick vi kan
takke for at vi har fået vandledning og
nye gadelygter –
Fru Holt
.Amtmandinde Bernick
.Ja, Herregud, hvor mange forandringer
her er foregået i denne by! Når jeg tænker
tilbage på mine yngre dage –
her er foregået i denne by! Når jeg tænker
tilbage på mine yngre dage –
Fru Bernick
.Å, tænk blot en tolv–fjorten år tilbage.
Og det er ikke blot det ydre, som er foran-
dret, men det indre næsten endnu mere.
Gud, hvad var det ikke for et slags liv,
som dengang råded her! Dengang bestod
både balforeningen og den musikforeningen –
Og det er ikke blot det ydre, som er foran-
dret, men det indre næsten endnu mere.
Gud, hvad var det ikke for et slags liv,
som dengang råded her! Dengang bestod
både balforeningen og den musikforeningen –
Marta
.Og den dramatiske forening; den kan jeg
godt huske.
godt huske.
Fru Rummel
.Ja, det var der Deres stykke blev opført,
herr Tønnesen!
herr Tønnesen!
Hilmar Tønnesen
.Å, hvad, hvad –!
Fru Salvesen
.Herr Tønnesens stykke? Ja, var det ik-
ke i det stykke De fortalte mig at De
havde spillet elskerinde, fru Rummel?
ke i det stykke De fortalte mig at De
havde spillet elskerinde, fru Rummel?
Faksimile
legg: 2, blad: [3]r
Fru Rummel
(skotter til adjunkten.)
Jeg? Det kan jeg virkelig ikke mindes,
fru Salvesen! Men jeg husker godt al
den støjende selskabelighed i familjerne.
fru Salvesen! Men jeg husker godt al
den støjende selskabelighed i familjerne.
Fru Holt
.Ja, jeg ved såmæn de huse, hvor der
var to store middage i ugen.
var to store middage i ugen.
Fru Bernick
.Og om sommeren havde vi både sejl-
ture og landture –
ture og landture –
Adjunkt Rørlund
.Og det sågar om søndagene, efter hvad
jeg har ladet mig sige.
jeg har ladet mig sige.
Fru Bernick
.Ja, dengang forstod vi det ikke bedre.
Vi syntes endogså det var uhyre morsomt.
Vi syntes endogså det var uhyre morsomt.
Adjunkt Rørlund
.Nå, for det naturlige menneske er jo
deslige ting også morsomme. Men det
må vi se at komme ud over, fru Ber-
nick!
deslige ting også morsomme. Men det
må vi se at komme ud over, fru Ber-
nick!
Faksimile
legg: 2, blad: [3]v
Amtmandinde Bernick
.Forresten vil jeg sige at der var mange
omstændigheder, som på en måde undskyld-
te os.
omstændigheder, som på en måde undskyld-
te os.
Adjunkt Rørlund
.Undskyldte –?
Amtmandinde Bernick
.Ja, om ikke undskyldte, så dog i al fald –
nå; mændene havde i den tid lidet at be-
stille, og vi fruentimmer næsten endnu
mindre. Vi havde huset at skøtte og in-
tet andet. Ingen af vore foreninger var den
tid sat igang. Før De kom hertil tænkte
man jo ikke på sådant noget.
nå; mændene havde i den tid lidet at be-
stille, og vi fruentimmer næsten endnu
mindre. Vi havde huset at skøtte og in-
tet andet. Ingen af vore foreninger var den
tid sat igang. Før De kom hertil tænkte
man jo ikke på sådant noget.
Fru Bernick
.Og dog var der alvorlige mennesker imel-
lem os dengang også.
lem os dengang også.
Adjunkt Rørlund
.Var der virkelig? Og hvem var så det?
Fru Bernick
.Å, det var forskellige.
Amtmandinde Bernick
.Betty tænker nok især på Lona Hessel.
Faksimile
legg: 2, blad: [4]r
Adjunkt Rørlund
.Hessel? Er det den frøken Hessel, som
lever i udlandet?
lever i udlandet?
Fru Bernick
.Ja; der har hun levet i lang tid; lige
siden – –
siden – –
Adjunkt Rørlund
.Hvor længe, siger De?
Fru Bernick
.Nej, jeg kan ikke huske det så nøje.
Fru Rummel
.Gud, fru Bernick, kan De ikke huske,
hun rejste netop i de dage De havde bryl-
lup?
hun rejste netop i de dage De havde bryl-
lup?
Fru Bernick
.Nej, jeg husker det virkelig ikke.
Fru Holt
.Hun flakker nok vidt omkring, både i
Tyskland og Frankrig og Italien.
Tyskland og Frankrig og Italien.
Amtmandinde Bernick
.Ja, vi har ikke hørt fra hende på flere
år. Hun var langt ude beslægtet med min
salig mand, herr adjunkt! Men hun skriver
aldrig. Gud ved om hun har fundet ro
nogensteds.
år. Hun var langt ude beslægtet med min
Faksimile
legg: 2, blad: [4]v
salig mand, herr adjunkt! Men hun skriver
aldrig. Gud ved om hun har fundet ro
nogensteds.
Adjunkt Rørlund
.Det tvivler jeg på, frue! Den ro, som vi
ikke har indeni os, finder vi neppe uden-
for. Og mindst i udlandet. Vi ser jo dag-
ligdags, både af aviser og af skrifter, hvor-
ledes det står til derude. Tvivl og gærende
uro på alle kanter; ufred i sindene og
usikkerhed i alle forholde; opløsning i
familjekredsene og omstyrtningslyster
i det store samfund. Nej, da bør vi nok
herhjemme takke Gud at vi har det,
som vi har det! Vel vokser her ugræs mel-
lem grøden; men vi lever dog på en jord-
bund, hvor der kan vokse noget, enten
det nu arter sig til det gode eller til
det onde. – Jeg skulde derfor, som sagt,
meget tvivle på at frøken Hessel derude
i det fjerne har fundet fred, dersom det
var den, hun rejste efter.
ikke har indeni os, finder vi neppe uden-
for. Og mindst i udlandet. Vi ser jo dag-
ligdags, både af aviser og af skrifter, hvor-
ledes det står til derude. Tvivl og gærende
uro på alle kanter; ufred i sindene og
usikkerhed i alle forholde; opløsning i
familjekredsene og omstyrtningslyster
i det store samfund. Nej, da bør vi nok
herhjemme takke Gud at vi har det,
som vi har det! Vel vokser her ugræs mel-
lem grøden; men vi lever dog på en jord-
bund, hvor der kan vokse noget, enten
det nu arter sig til det gode eller til
det onde. – Jeg skulde derfor, som sagt,
meget tvivle på at frøken Hessel derude
i det fjerne har fundet fred, dersom det
var den, hun rejste efter.
Faksimile
legg: 2, blad: [5]r
Marta
.Nu, det får vi kanske se snarere, end no-
gen tænker.
gen tænker.
Fru Holt
.Ja, hvem var det som fortalte at hun skul-
de komme hjem isommer?
de komme hjem isommer?
Fru Bernick
.Å, det har været sagt så mange gange. Det
blir visst ikke til noget.
blir visst ikke til noget.
Marta
.Dennegang turde det dog blive til alvor.
Amtmandinde Bernick
.
Du ved visst noget, barn; det kan man
høre på dig.
høre på dig.
Marta
.
Nej, jeg ved sandelig ikke noget; men jeg
tænker mig –
tænker mig –
Adjunkt Rørlund
.
Telegrafhemmeligheder! Vi bør ikke for-
ske videre.
ske videre.
Fru Rummel
.Ja, kommer hun hjem isommer, så vil
hun rigtignok finde stor forandring! Hun
rejste jo netop i den værste tid, da byen
stod ligesom rent på ende. Det var den
vinter Møllers komedie-selskab var her.
Kan De ikke huske, fru Bernick, de spil-
led på sejlmager Holms sal?
Faksimile
legg: 2, blad: [5]v
hun rigtignok finde stor forandring! Hun
rejste jo netop i den værste tid, da byen
stod ligesom rent på ende. Det var den
vinter Møllers komedie-selskab var her.
Kan De ikke huske, fru Bernick, de spil-
led på sejlmager Holms sal?
Fru Bernick
.Jo, det er nok muligt.
Fru Holt
.
(med et blik til fru Rummel.)
Hm-hm!
Fru Rummel
(uden at bemærke det.)
Nej, det er ganske visst! Å, jeg husker
det så tydeligt, som om det var idag. Ja,
den vinter var her rigtignok kommers i
byen. Var det ikke i det år at –?
det så tydeligt, som om det var idag. Ja,
den vinter var her rigtignok kommers i
byen. Var det ikke i det år at –?
Fru Holt
(som før.)
Hm –!
Fru Rummel
(bemærker det.)
Nej, det er sandt –. Jeg taler rent hen i tågen –
Faksimile
legg: 2, blad: [6]r
Fru Bernick
.Men skulde vi ikke heller –?
Fru Salvesen
.Ja, hvorledes hænger det egentlig sammen
med alle de ˹gale˺ historier fra den tid? Jeg er
jo så ny på stedet, så jeg sletikke har fåt
rede på –
med alle de ˹gale˺ historier fra den tid? Jeg er
jo så ny på stedet, så jeg sletikke har fåt
rede på –
Fru Rummel
.Å, det var såmæn igrunden ingenting,
fru Salvesen!
fru Salvesen!
Fru Holt
.Søde Dina, ræk mig det linned der!
Fru Bernick
(på samme tid.)
Kære Dina, gå ud og bed Katrine brin-
ge os kaffeen på verandaen!
ge os kaffeen på verandaen!
Marta
.Jeg skal hjælpe dig, Dina!
(Dina og Marta går ud gennem bagerste
dør til venstre.)
dør til venstre.)
Fru Bernick
.Og så får arbejdet hvile for idag. Kom,
lad mig hjælpe dig, kære moder! Vær så
artig, mine damer!
lad mig hjælpe dig, kære moder! Vær så
Faksimile
legg: 2, blad: [6]v
artig, mine damer!
(Hun og adjunkten leder amtmandinden
ud på havetrappen. De øvrige damer
har rejst sig og lægger håndarbejderne i
orden på bordet i havesalen.)
ud på havetrappen. De øvrige damer
har rejst sig og lægger håndarbejderne i
orden på bordet i havesalen.)
Fru Rummel
(sagte.)
Gud, fru Salvesen, hvor De gjorde mig for-
skrækket!
skrækket!
Fru Salvesen
.Jeg!
Fru Holt
.Ja, men det var rigtig Dem selv, som begynd-
te, fru Rummel!
te, fru Rummel!
Fru Rummel
.Jeg? Gud, hvor kan De sige det, fru Holt?
Der kom da ikke et levende ord over min
mund.
Der kom da ikke et levende ord over min
mund.
Fru Salvesen
.Men hvad er det da?
Fru Rummel
.Hvor kunde {d}De tale om –? Tænk, – så De
da ikke at Dina var inde?
Faksimile
legg: 3, blad: [1]r
3.
da ikke at Dina var inde?
Fru Salvesen
.Men, Gud forbarme sig, hvad er det da?
Fru Holt
.Og så her i huset! Ved De da ikke at det
var fru Bernicks broder –?
var fru Bernicks broder –?
Fru Salvesen
.Hvad han? Jeg ved jo slet ingen ting; jeg
er jo ganske ny –
er jo ganske ny –
Fru Rummel
.Har De da ikke hørt {d}at –? Hm; gå i for-
vejen du, Hilda!
vejen du, Hilda!
Fru Holt
.Gå du også, Netta! Og vær rigtig venlig
mod Dina, når hun kommer.
mod Dina, når hun kommer.
(Hilda og Netta går ud på havetrappen.)
Fru Salvesen
.Nå, hvad var det så med fru Bernicks
broder?
broder?
Fru Rummel
.Ved De ikke, det var ham, som havde den
fæle historie?
fæle historie?
Faksimile
legg: 3, blad: [1]v
Fru Salvesen
.Har kandidat Tønnesen hav{e}t en fæl hi-
storie?
storie?
Fru Holt
.Nej, ikke han, fru Salvesen! Det var den
anden broder –
anden broder –
Fru Rummel
.– den forlorne broder –
Fru Holt
.– gamle Tønnesens yngste søn; en, som
var sømand. Han rømte i Amerika.
var sømand. Han rømte i Amerika.
Fru Salvesen
.Og han har havt en fæl historie?
Fru Rummel
.Ja, det var noget sådant –; hvad skal jeg
kalde det? Det var noget sådant med Di-
nas moder.
kalde det? Det var noget sådant med Di-
nas moder.
Fru Salvesen
.Å nej, å nej; hvilken ulykke at jeg ikke
vidste –
vidste –
Fru Rummel
.Hys, – det kommer hun! (højt.) Ja, den
Dina, det er rigtig en flink pige! Nå, er
du der, Dina? Vi står her og lægger tøjet
sammen.
Faksimile
legg: 3, blad: [2]r
Dina, det er rigtig en flink pige! Nå, er
du der, Dina? Vi står her og lægger tøjet
sammen.
Fru Holt
.Ak, hvor din kaffe dufter dejligt, søde Di-
na! Nu skal det rigtig smage at få en li-
den kop tillivs.
na! Nu skal det rigtig smage at få en li-
den kop tillivs.
(Marta og Dina har imidlertid hjulpet
tjenestepigen at bringe kaffetøjet ud på veran-
daen. Damerne tager plads derude; de taler
overvættes venligt til Dina. Lidt efter går hun
ind i fo havesalen og søger sit håndarbejde.)
tjenestepigen at bringe kaffetøjet ud på veran-
daen. Damerne tager plads derude; de taler
overvættes venligt til Dina. Lidt efter går hun
ind i fo havesalen og søger sit håndarbejde.)
Fru Bernick
(på verandaen.)
Dina, vil ikke du også –?
Dina
.Nej, ka tak; jeg er på langt nær ikke færdig.
(Hun tager sit sytøj og sætter sig på højre side
halvt bortvendt med ryggen mod bordenden.
Fru Bernick og adjunkten veksler nogle
ord; et øjeblik efter går han ind i have-
stuen.)
halvt bortvendt med ryggen mod bordenden.
Fru Bernick og adjunkten veksler nogle
ord; et øjeblik efter går han ind i have-
stuen.)
Faksimile
legg: 3, blad: [2]v
Adjunkt Rørlund
(gør sig et ærende hen til bordet og siger dæmpet:)
Dina!
Dina
.Ja!
Adjunkt Rørlund
.Hvorfor vil De ikke være derude?
Dina
.Det ved De godt.
Adjunkt Rørlund
.Tror De, der er nogen, som taler ilde om – om
nogen fraværende?
nogen fraværende?
Dina
.Jeg tror sletikke de taler om nogen fravæ-
rende.
rende.
Adjunkt Rørlund
.Ja, hvad så?
Dina
(bævende.)
Jeg ved, at de tænker på hende – allesammen.
Adjunkt Rørlund
.Ondt?
Faksimile
legg: 3, blad: [3]r
Dina
.Nej!
Adjunkt Rørlund
.Nu, ser De vel!
Dina
.De gør det, som værre er.
Adjunkt Rørlund
.Hvad er da værre?
Dina
.Å, jeg jeg ved det nok; de ynker hende.
Adjunkt Rørlund
.Kalder De det værre?
Dina
.Ja.
Adjunkt Rørlund
.De har et stridigt sind, Dina!
Dina
.
(sagte.)
Ja.
Adjunkt Rørlund
.Men hvorfor har De det?
Dina
.Jeg er ikke anderledes.
Faksimile
legg: 3, blad: [3]v
Adjunkt Rørlund
.Kunde De ikke prøve på at blive ander-
ledes?
ledes?
Dina
.Nej.
Adjunkt Rørlund
.Tror De ikke det vilde nytte?
Dina
.Nej.
Adjunkt Rørlund
.Og hvorfor tror De ikke, det vilde nytte?
Dina
.Det ved De godt.
Adjunkt Rørlund
.Nej, jeg ved det ikke. Sig mig det.
Dina
(ser fast på ham.)
Jeg hører jo til de moralsk fordærvede.
Adjunkt Rørlund
.Fy!
Dina
.Jeg og mor hører til de moralsk fordær-
vede.
vede.
Faksimile
legg: 3, blad: [4]r
Adjunkt Rørlund
.Det har visst ingen sagt Dem her i huset.
Dina
.Nej, men de tænker det.
Adjunkt Rørlund
.Denne mistro har jeg ofte sporet hos Dem.
Hænger den sammen med at De undertiden
går skjulte veje?
Hænger den sammen med at De undertiden
går skjulte veje?
Dina
.Hvad mener De med det?
Adjunkt Rørlund
.Hvor var De henne sent igåraftes, Dina?
Dina
(bøjet over arbejdet.)
Ved De det også?
Adjunkt Rørlund
.Hvor var De?
Dina
.Hjemme.
Adjunkt Rørlund
.Hjemme? De mener vel, hos Deres mo-
der?
der?
Faksimile
legg: 3, blad: [4]v
Dina
.Ja.
Adjunkt Rørlund
.Jeg trode, De havde Deres hjem her?
Dina
.Ja, de har taget mig i huset.
Adjunkt Rørlund
.På den betingelse at De ikke skal besøge
Deres moder.
Deres moder.
Dina
.Ja.
Adjunkt Rørlund
.Og det har De lovet?
Dina
.Ja.
Adjunkt Rørlund
.Og alligevel besøger De hende?
Dina
.Ja.
Adjunkt Rørlund
.Trods Deres løfte?
Dina
.Jeg er ikke anderledes.
Faksimile
legg: 3, blad: [5]r
Adjunkt Rørlund
.Hvorfor gør De det?
Dina
.Det er morsommere hos hende.
Adjunkt Rørlund
.Så? Hvorledes finder De det da her?
Dina
.De er gode imod mig allesammen.
Adjunkt Rørlund
.Og disse vore alvorlige beskæftigelser og be-
stræbelser, – er De gerne med på dem?
stræbelser, – er De gerne med på dem?
Dina
.Ja.
Adjunkt Rørlund
.Hvorfor egentlig?
Dina
.Fordi De ønsker det.
Adjunkt Rørlund
.Gør De gerne noget for min skyld.
Dina
.Ja, det gør jeg gerne.
Adjunkt Rørlund
.Hvorfor?
Faksimile
legg: 3, blad: [5]v
Dina
.Fordi De er så meget fuldkomnere end
andre.
andre.
Adjunkt Rørlund
.Hvoraf slutter De det, Dina?
Dina
.Jo, for De har lært mig så meget smukt.
Adjunkt Rørlund
.Smukt? Kalder De religionens sandheder
for noget smukt?
for noget smukt?
Dina
.Ja.
Adjunkt Rørlund
.Hvad forstår De da egentlig ved en smuk
ting.
ting.
Dina
.Det har jeg aldrig tænkt over.
Adjunkt Rørlund
.Så tænk over det nu. Hvad forstår De ved
en smuk ting?
en smuk ting?
Dina
.En smuk ting er det, som er stort – og langt
borte.
borte.
Faksimile
legg: 3, blad: [6]r
Adjunkt Rørlund
.Hm! Hør, Dina, jeg vilde gerne sige
Dem –. Nå, der kommer de.
Dem –. Nå, der kommer de.
(Han går op mod havedøren. I det samme
kommer gamle Tønnesen støjende ud fra
herr Bernicks værelse.)
kommer gamle Tønnesen støjende ud fra
herr Bernicks værelse.)
Mads Tønnesen
.
(i døren.)
Nej, nej, nej, siger jeg! Det nytter ikke, siger
jeg! Nu går jeg min vej, så sandt jeg heder
Mads Tønnesen.
(slår døren i.)
jeg! Nu går jeg min vej, så sandt jeg heder
Mads Tønnesen.
Hilmar Tønnesen
(på samme tid til fru Bernick.)
Der har vi ham. Farvel!
(vil skynde sig ud til højre.)
Mads Tønnesen
.Hilmar! Min søn Hilmar, vent, så går
vi sammen. Du skulde været der inde og
hørt på din svoger. Noget så galt har jeg
fanden rive mig aldrig hørt!
vi sammen. Du skulde været der inde og
hørt på din svoger. Noget så galt har jeg
fanden rive mig aldrig hørt!
Hilmar Tønnesen
.Hys; band dog ikke så f{
<...>
}ælt. Ser du ikke
amtmandinden sidder derude?
Faksimile
legg: 3, blad: [6]v
amtmandinden sidder derude?
Mads Tønnesen
.Nej, se, er gamlefruen der. (nærmere) God-
morgen, frue!
morgen, frue!
Hilmar Tønnesen
.Kom nu; kom nu!
Amtmandinde Bernick
.Godmorgen, Tønnesen! Hvad blir det så til
med jernbanen?
med jernbanen?
Mads Tønnesen
.Det blir ikke til noget, frue; han vil byg-
ge den for vore penge; jeg har aldrig hørt no-
get så urimeligt!
ge den for vore penge; jeg har aldrig hørt no-
get så urimeligt!
Amtmandinde Bernick
.Nu, han vil vel bygge den for sine egne
også.
også.
Mads Tønnesen
.Ja, han får gøre med sine egne penge, hvad
han vil; han har nok af dem; og let har han
fortjent dem. Men jeg, frue, som begyndte med
to tomme næver –
han vil; han har nok af dem; og let har han
fortjent dem. Men jeg, frue, som begyndte med
to tomme næver –
Mads Tønnesen
.
Jeg siger næver, min søn Hilmar! Ja-
Gu’ var de tomme dengang, frue, og skidne
var de også –
Gu’ var de tomme dengang, frue, og skidne
var de også –
Hilmar Tønnesen
.Uf da!
Mads Tønnesen
.Men det er arbejdets ære, frue, og med
de næver holder jeg fast på det, som jeg
3 så 2 surt 1 har svedet for –[HIS: Det er uklart om «har svedet» eller «har svedet for» skal høre til ettallet i omplasseringen.]
de næver holder jeg fast på det, som jeg
3 så 2 surt 1 har svedet for –[HIS: Det er uklart om «har svedet» eller «har svedet for» skal høre til ettallet i omplasseringen.]
Hilmar Tønnesen
.Uf, uf, uf!
Mads Tønnesen
.Jaha, jeg ved nok at folk i byen gier mig
øgenavn og kalder mig for Grævlingen; men
Grævlingen han skal vise dem, at han har
kløer, han! Er det ikke rigtigt, min søn Hil-
mar?
øgenavn og kalder mig for Grævlingen; men
Grævlingen han skal vise dem, at han har
kløer, han! Er det ikke rigtigt, min søn Hil-
mar?
Hilmar Tønnesen
.Jo, kom nu bare; kom nu!
Mads Tønnesen
.Jernbane! Ligesom ikke jeg vidste, hvor-
ledes det har sig med jernbanerne. Når et
ungt menneske over i Amerika sætter
sig ombord i en jernbane, så er han borte
for bestandig. – Men hvorfor fanden kan du
ikke komme, Hilmar! Du Jeg er viss på,
maden er på bordet for længe siden, og du
står her og holder mig op med snak! – Far-
vel, frue; farvel, Betty; farvel, allesammen!
Faksimile
legg: 4, blad: [1]v
ledes det har sig med jernbanerne. Når et
ungt menneske over i Amerika sætter
sig ombord i en jernbane, så er han borte
for bestandig. – Men hvorfor fanden kan du
ikke komme, Hilmar! Du Jeg er viss på,
maden er på bordet for længe siden, og du
står her og holder mig op med snak! – Far-
vel, frue; farvel, Betty; farvel, allesammen!
(Gamle Tønnesen og hans søn går ud til
højre. I det samme kommer købmændene
Sandstad, Rasmussen og Vigeland ud fra ˹værelset til-˺
˹venstre, fulgt af˺ grosserer Bernick, der har en bunke pa-
pirer i hånden.)
højre. I det samme kommer købmændene
Sandstad, Rasmussen og Vigeland ud fra ˹værelset til-˺
˹venstre, fulgt af˺ grosserer Bernick, der har en bunke pa-
pirer i hånden.)
Grosserer Bernick
.Ja, mine herrer, jeg betragter ikke dette
som noget endeligt afslag. Tag dog idetmind-
ste papirerne med Dem hjem og forsøg at
sætte {d}Dem ind nøjere ind i mine beregnin-
ger.
som noget endeligt afslag. Tag dog idetmind-
ste papirerne med Dem hjem og forsøg at
sætte {d}Dem ind nøjere ind i mine beregnin-
ger.
Købmand Sandstad
.Sandt at sige, tror jeg ikke at det vil nytte
til noget, herr Bernick! Efter min bedste
overbevisning kan jeg ikke råde privatfolk
til at vove sine penge på dette; og endnu
mindre kan jeg være med på at bevilge
af byens midler.
til noget, herr Bernick! Efter min bedste
Faksimile
legg: 4, blad: [2]r
overbevisning kan jeg ikke råde privatfolk
til at vove sine penge på dette; og endnu
mindre kan jeg være med på at bevilge
af byens midler.
Købmand Rasmussen
.Ikke jeg heller.
Købmand Vigeland
.For mig står det klart at et sådant jernbane-
anlæg vilde støde an imod byens vigtigste in-
teresser. Tænk på alle vore dampskibe, som
går i kystfart. Hvad skulde vi gøre af dem?
anlæg vilde støde an imod byens vigtigste in-
teresser. Tænk på alle vore dampskibe, som
går i kystfart. Hvad skulde vi gøre af dem?
Købmand Rasmussen
.Ja, hvad skulde vi gøre af dampskibene?
Købmand Vigeland
.Og endda en ting til. Får vi jernbane ne-
denom byen, så får nabobyerne også jern-
bane. Ingen kan vide, hvad forandring
det vil gøre i udskibningsforholdene.
denom byen, så får nabobyerne også jern-
bane. Ingen kan vide, hvad forandring
det vil gøre i udskibningsforholdene.
Købmand Rasmussen
.Nej, det kan ingen vide.
Grosserer Bernick
.Å, men, mine herrer, hvad er dog det for
tale? Landdistrikterne heromkring har pro-
dukter nok både for os og for nabobyerne,
når vi blot skaffer kommunikationsmid-
ler.
tale? Landdistrikterne heromkring har pro-
Faksimile
legg: 4, blad: [2]v
dukter nok både for os og for nabobyerne,
når vi blot skaffer kommunikationsmid-
ler.
Købmand Rasmussen
.Ja, det er rigtigt.
Grosserer Bernick
.Tænk bare på vore store skovtrakter, som
nu ligger utilgængelige. Tænk på vore malm-
felter, som kunde tages i drift. Tænk på
vore vasdrag med det ene fossefald ovenfor
det andet; – hvilken fabrikvirksomhed kun-
de ikke der komme istand!
nu ligger utilgængelige. Tænk på vore malm-
felter, som kunde tages i drift. Tænk på
vore vasdrag med det ene fossefald ovenfor
det andet; – hvilken fabrikvirksomhed kun-
de ikke der komme istand!
Købmand Rasmussen
.Ja, det kunde der.
{G}Købmand Vigeland
.Men alt det kom ikke byen tilgode, herr
Bernick!
Bernick!
Grosserer Bernick
.Kære herr Vigeland, det kom samfundet
tilgode; og hvad der kommer samfundet
tilgode, det vilde også komme os tilgode.
Derfor bør vi, som oplyste borgere, støtte sa-
gen med alle de kræfter, der står til vor
rådighed. Men vi må holde sammen; det
er det vigtigste! Tag nu udkastet med Dem
hjem; læs alle mine beregninger grundigt
igennem; hjælp mig, om der skulde findes
nogen fejl i overslagene –; vær så god, herr
Sandstad!
tilgode; og hvad der kommer samfundet
tilgode, det vilde også komme os tilgode.
Derfor bør vi, som oplyste borgere, støtte sa-
gen med alle de kræfter, der står til vor
Faksimile
legg: 4, blad: [3]r
rådighed. Men vi må holde sammen; det
er det vigtigste! Tag nu udkastet med Dem
hjem; læs alle mine beregninger grundigt
igennem; hjælp mig, om der skulde findes
nogen fejl i overslagene –; vær så god, herr
Sandstad!
Købmand Sandstad
.Ja, tage dem kan vi jo gerne –
Købmand Rasmussen
.Ja, det kan vi godt.
Købmand Sandstad
.Men jeg tror ikke der kommer noget ud
af det.
af det.
Købmand Rasmussen
.Nej, jeg det tror jeg ikke.
Grosserer Bernick
.Ja-ja, mine herrer, sov nu på det først. Der
kunde kanske dog komme noget ud af det.
Mænd, som De kan umulig være blinde
for al den trivsel og fremgang, som ligger
bagved dette foretagende. Det er kun det nye
i tingen, som overrasker Dem. Og denne util-
bøjelighed til straks at kaste sig ind i noget
nyt og uprøvet, den er meget agtværdig,
meget hæderlig; den er en ejendommelig og
en god side hos vort folk; ja, jeg tør sige, den
er en af vort samfunds bedste støtter. Men
har vi engang overbevist os om ønskeligheden
og tidsmæssigheden af en foranstaltning, så
bør vi hellerikke rygge tilbage, men tage
skridtet fuldt ud. Ikke sandt, det er vi jo
dog alle enige om?
kunde kanske dog komme noget ud af det.
Mænd, som De kan umulig være blinde
for al den trivsel og fremgang, som ligger
bagved dette foretagende. Det er kun det nye
i tingen, som overrasker Dem. Og denne util-
bøjelighed til straks at kaste sig ind i noget
Faksimile
legg: 4, blad: [3]v
nyt og uprøvet, den er meget agtværdig,
meget hæderlig; den er en ejendommelig og
en god side hos vort folk; ja, jeg tør sige, den
er en af vort samfunds bedste støtter. Men
har vi engang overbevist os om ønskeligheden
og tidsmæssigheden af en foranstaltning, så
bør vi hellerikke rygge tilbage, men tage
skridtet fuldt ud. Ikke sandt, det er vi jo
dog alle enige om?
Købmand Vigeland
.Ja, jeg vil hverken sige for eller imod; men –
Købmand Rasmussen
.Nej, ikke jeg heller; men –
Købmand Sandstad
.Overslagene tager jeg altså med mig,
herr Bernick?
herr Bernick?
Grosserer Bernick
.Ja, gør det, kære herr Sandstad! Drøft sa-
gen i fællesskab. Og når vi er kommen så
vidt at vi kan lægge den vel forberedt
frem for almenheden, så skal De se, den
vil ikke på langt nær have de vanske-
ligheder, som De nu tror. – Ja, farvel,
mine herrer! Jeg vil ikke længer holde på
Dem. Det er mig højst ubehageligt at skulle
gælde i Deres øjne for en projektmager;
derfor vil jeg gerne at De jo før jo heller
skal se sagen i det rette lys. God middag,
herr Sandstad! Det står dog vel h til med
børnene? Farvel, kære herr Vigeland! Far-
vel, herr Rasmussen! Hils fru Rasmus-
sen! Farvel, mine herrer; hils så hjertelig
hjemme!
gen i fællesskab. Og når vi er kommen så
vidt at vi kan lægge den vel forberedt
frem for almenheden, så skal De se, den
vil ikke på langt nær have de vanske-
ligheder, som De nu tror. – Ja, farvel,
Faksimile
legg: 4, blad: [4]r
mine herrer! Jeg vil ikke længer holde på
Dem. Det er mig højst ubehageligt at skulle
gælde i Deres øjne for en projektmager;
derfor vil jeg gerne at De jo før jo heller
skal se sagen i det rette lys. God middag,
herr Sandstad! Det står dog vel h til med
børnene? Farvel, kære herr Vigeland! Far-
vel, herr Rasmussen! Hils fru Rasmus-
sen! Farvel, mine herrer; hils så hjertelig
hjemme!
(De tre herrer tager afsked og går ud til
højre.)
højre.)
Grosserer Bernick
(der har fulgt dem til døren.)
Puh; dette var den første sejr!
Adjunkt Rørlund
.Kalder grossereren det en sejr?
Grosserer Bernick
.At jeg fik dem til at tage papirerne med?
Ja, herr adjunkt, det var en stor sejr. Mere
forlanger jeg ikke for det første.
Ja, herr adjunkt, det var en stor sejr. Mere
forlanger jeg ikke for det første.
Fru Bernick
(kommer nærmere.)
Faksimile
legg: 4, blad: [4]v
Men, kære Karsten, hvad er det egentlig
forn noget?
forn noget?
Grosserer Bernick
.Å, kære Betty, hvad kan nu det interes-
ser dig?
ser dig?
Amtmandinde Bernick
.
(på verandaen.)
Ja, Karsten, du må dog komme ud og
fortælle os –
fortælle os –
Grosserer Bernick
.Nej, gode kære moder, det er noget, I ik-
ke kan sætte jer ind i.
ke kan sætte jer ind i.
Adjunkt {Bernick}Rørlund
.Der handles nok om en jernbane, såvidt
jeg kunde forstå.
jeg kunde forstå.
Grosserer Bernick
.Ja, nu skal De høre, herr adjunkt; De
er en indsigtsfuld mand, og en mand, som
står udenfor interesserne her –
er en indsigtsfuld mand, og en mand, som
står udenfor interesserne her –
Adjunkt Rørlund
.Ja, de materielle interesser ligger mig rig-
tignok temmelig fjernt.
tignok temmelig fjernt.
Faksimile
legg: 4, blad: [5]r
Grosserer Bernick
.Men De følger dog med i de offentlige an-
liggender, – ikke sandt?
liggender, – ikke sandt?
Adjunkt Rørlund
.Jo, jeg læser aviserne, forsåvidt min tid
tillader det; og adskilligt får man jo også
høre.
tillader det; og adskilligt får man jo også
høre.
Grosserer Bernick
.Nu, så ved De naturligvis også at der påtæn-
kes en jernbanelinje gennem oplandsdistrikterne?
kes en jernbanelinje gennem oplandsdistrikterne?
Adjunkt Rørlund
.Ja, en, som ikke kommer til at gå neden-
om byen.
om byen.
Grosserer Bernick
.Den kommer ikke til at berøre nogen af
kystbyerne heromkring, – såfremt den blir sat
igennem. Men det er det, den ikke skal få
lov til!
kystbyerne heromkring, – såfremt den blir sat
igennem. Men det er det, den ikke skal få
lov til!
Amtmandinde Bernick
.Ja, men sig mig nu, Karsten, hvorfor vil
du blande dig op i de ting.
du blande dig op i de ting.
Grosserer Bernick
.Adjunkt Rørlund
.Ja, jeg er jo ingen forretningsmand; men
jeg synes rigtignok også at sligt kunde man
overlade til de styrende.
jeg synes rigtignok også at sligt kunde man
overlade til de styrende.
Grosserer Bernick
.Så? Ja, den anskuelse kommer ofte tilorde
hos os. Men føler De da virkelig ikke i
Dem noget kald, nogen trang, nogen drift
til at støtte samfundet i dets stræben efter
udvikling og velvære?
hos os. Men føler De da virkelig ikke i
Dem noget kald, nogen trang, nogen drift
til at støtte samfundet i dets stræben efter
udvikling og velvære?
Adjunkt Rørlund
.Jo, indenfor det område, som er mig anvist.
Grosserer Bernick
.Ja, på det område. er De ˹er˺ visselig en støtte for
det åndelige samfund iblandt os. Men jeg
tænkte nu ˹nærmest˺ på det praktiske liv. Og netop
her er det at de styrende ikke forstår, herr
adjunkt! De styrende har den bedste vilje;
men de ser ikke ud over øjeblikkets krav;
det skorter dem på fremsyn; og derfor er
det at vi praktiske mænd må træde til.
Vi har udviklet os i erfaringens skole; vi
er, – det tør jeg nok uden ubeskedenhed si-
ge, – vi er borgersamfundets bedste støtter;
thi samfundets støtter kalder jeg ikke de mænd,
der støtter det bestående, men de, der støtter
det fornuftige og nødvendige fremskridt.
det åndelige samfund iblandt os. Men jeg
tænkte nu ˹nærmest˺ på det praktiske liv. Og netop
her er det at de styrende ikke forstår, herr
adjunkt! De styrende har den bedste vilje;
men de ser ikke ud over øjeblikkets krav;
det skorter dem på fremsyn; og derfor er
det at vi praktiske mænd må træde til.
Vi har udviklet os i erfaringens skole; vi
Faksimile
legg: 4, blad: [6]r
er, – det tør jeg nok uden ubeskedenhed si-
ge, – vi er borgersamfundets bedste støtter;
thi samfundets støtter kalder jeg ikke de mænd,
der støtter det bestående, men de, der støtter
det fornuftige og nødvendige fremskridt.
Fru Rummel
(i havedøren.)
Gud, hvor det er morsomt –
Grosserer Bernick
.Kalder De det morsomt, frue?
Fru Rummel
.Ja, jeg synes det er så morsomt at høre mænd
tale.
tale.
Grosserer Bernick
.Nu, da har De sandelig meget morsomt
ivente; thi her vil blive både talt og skre-
vet, og stridt og kævlet. Men gå skal det! Ja,
om jeg så skal sætte hele min tilværelse ind på
denne sag, så skal jeg drive den igennem.
ivente; thi her vil blive både talt og skre-
vet, og stridt og kævlet. Men gå skal det! Ja,
om jeg så skal sætte hele min tilværelse ind på
denne sag, så skal jeg drive den igennem.
Fru Salvesen
.Tror De smørret vil blive billigere, hvis vi
får jernbane, herr Bernick?
får jernbane, herr Bernick?
Faksimile
legg: 4, blad: [6]v
Grosserer {H}Be{sse}rnick
.Den vil bringe velvære til hele det store
samfund; det er alt, hvad jeg kan sige Dem
for øjeblikket. Men De skal ikke blande
Dem op i {D}dagens strid, mine damer; det
skal De overlade til os mænd. Deres plads
er i hjemmet; der skal De skabe fred og hyg-
ge for Deres nærmeste, således, som min kære
Betty, og min kære gamle moder skaber
fred og hygge for mig og for Olaf. Ja, hvor
er Olaf?
samfund; det er alt, hvad jeg kan sige Dem
for øjeblikket. Men De skal ikke blande
Dem op i {D}dagens strid, mine damer; det
skal De overlade til os mænd. Deres plads
er i hjemmet; der skal De skabe fred og hyg-
ge for Deres nærmeste, således, som min kære
Betty, og min kære gamle moder skaber
fred og hygge for mig og for Olaf. Ja, hvor
er Olaf?
Fru Bernick
.Han er ikke kommen fra skolen endnu.
(Bogholder Knap kommer fra højre.)
Bogholder Knap
.En havarist, herr Bernick!
Grosserer Bernick
.Bravo! Hvem er det?
Bogholder Knap
.En stor Amerikaner. Sprungen læk i Nord-
søen.
søen.
Grosserer Bernick
.Og kan vi tage imod ham?
Faksimile
legg: 5, blad: [1]r
5.
Bogholder Knap
.Ja, Gud ved, hvad jeg skal sige. Det går snaus
på værftet, herr Bernick! Idag er det galt
med boremaskinen igen; og damphøvlen
svigter også.
på værftet, herr Bernick! Idag er det galt
med boremaskinen igen; og damphøvlen
svigter også.
Grosserer Bernick
.Hm, hm; jeg tror Aune aldrig lærer at ar-
bejde med maskiner.
bejde med maskiner.
Bogholder Knap
.Jeg tror ikke han vil lære det; han har
havt imod maskinerne fra den første stund
vi fik dem.
havt imod maskinerne fra den første stund
vi fik dem.
Grosserer Bernick
.Nå, det skal vi vel få bugt med. Men un-
der alle omstændigheder – Amerikaneren skal
må vi ikke lade gå fra os. Hvad er det for
et skib?
der alle omstændigheder – Amerikaneren skal
må vi ikke lade gå fra os. Hvad er det for
et skib?
Bogholder Knap
.Barkskibet «Indian Girl» fra New-York,
med farvetræ fra Brasilien til Petersborg.
med farvetræ fra Brasilien til Petersborg.
Grosserer Bernick
.Og kaptejnen?
Faksimile
legg: 5, blad: [1]v
Bogholder Knap
.Kaptejnen er gået overbord her vestenfor, og
styrmanden ligger i delirium. Men en sø-
mand, der var med som passagér, har taget
kommandoen og bragt skibet ind til Rægehavn.
styrmanden ligger i delirium. Men en sø-
mand, der var med som passagér, har taget
kommandoen og bragt skibet ind til Rægehavn.
Grosserer Bernick
.De har altså ikke f talt med ham?
Bogholder Knap
.Jo; han var ombord på dampskibet.
Grosserer Bernick
.Nå, så dampskibet er kommet?
Bogholder Knap
.Ja, og han foer herind med mandskabet for
at skaffe folkehjælp og få lejet en bugsér-båd.
Her er hans kort.
at skaffe folkehjælp og få lejet en bugsér-båd.
Her er hans kort.
Grosserer Bernick
(læser.)
«John Rawlinson, Esqr: New Orleans». Alt-
så fra sydstaterne. Ja, De får se at gå ham
tilhånde på bedste måde, herr Knap!
så fra sydstaterne. Ja, De får se at gå ham
tilhånde på bedste måde, herr Knap!
Bogholder Knap
.Skal ske, herr grosserer!
(han går ud igen til højre.)
Faksimile
legg: 5, blad: [2]r
Fru Bernick
(råber ind.)
Godt nyt, Karsten?
Grosserer Bernick
.Forretninger, kære! Du må være forberedt
på at tage imod en amerikansk kaptejn til
middag.
på at tage imod en amerikansk kaptejn til
middag.
(Olaf Bernick, med skolerandsel på ryggen,
kommer løbende opad gaden og ind gennem
haveporten.)
kommer løbende opad gaden og ind gennem
haveporten.)
Olaf
.Mama, mama, jeg har været nede og set på
dampskibet! Ved du, hvem der var ombord?
dampskibet! Ved du, hvem der var ombord?
Fru Bernick
.Ja, barn; det var vel en amerikansk kaptejn.
Olaf
.Hvoraf ved du det, mama?
Fru Bernick
.Jeg gætter mig det til.
Olaf
.Kan du da også gætte at tante Lona var
ombord?
ombord?
Faksimile
legg: 5, blad: [2]v
Fru Bernick
.Hvad siger du!
Olaf
.Jo, mama; jeg har både set hende og talt
med hende.
med hende.
Grosserer Bernick
.Nu lyver du, Olaf!
Olaf
.Nej, jeg lyver ikke.
Grosserer Bernick
.Jo, du gør; du kender hende jo ikke.
Olaf
.Nej, men Evensen var også nede på bryggen,
og han kendte hende.
og han kendte hende.
Fru Bernick
(hen for sig.)
Ja så!
˹–!˺
Fru Rummel
.Nej, tænk, – så kom hun dog hjem alligevel!
Fru Holt
.Ja, hvad sagde jeg, fru Rummel?
(Mange passagerer kommer opad gaden.)
Faksimile
legg: 5, blad: [3]r
Fru Rummel
.Se, se! Ja, så sandelig, – der har vi hende lys-
levende!
levende!
(Frøken Hessel, i elegant rejsedragt, med ta-
ske og plaid over skuldren og en vadsæk
i hånden, kommer opover gaden.)
ske og plaid over skuldren og en vadsæk
i hånden, kommer opover gaden.)
Fru Bernick
.Ja, det er hende! (løber ned til haveporten.)
Lona, Lona! Velkommen hjem!
Lona, Lona! Velkommen hjem!
Frøken Hessel
.Nej, se – goddag, Betty! (råber op til verandaen)
Goddag, gamle tante!
Goddag, gamle tante!
Fru Bernick
.Men kom dog indenfor!
Frøken Hessel
.Tak, siden, siden; først må jeg op i hotellet
og få vasket mig ren fra øverst til nederst;
på dampskibet blir man skiden som et
svin. Au revoir!
(hun går videre opad gaden.)
og få vasket mig ren fra øverst til nederst;
på dampskibet blir man skiden som et
svin. Au revoir!
Amtmandinde Bernick
.Uforandret, – ikke sandt, Betty?
Faksimile
legg: 5, blad: [3]v
Fru Bernick
(der ser efter hende.)
Jo, – og dog ikke.
Adjunkt Rørlund
.Den dame forekom mig noget ukvindelig.
Fru Holt
.Hvilket underligt snit hun havde på sin kjo-
le, fru Rummel!
le, fru Rummel!
Fru Rummel
.Ja, men lagde De mærke til hendes hat,
fru Holt?
fru Holt?
Olaf
.Hejsan, mama, der kommer alle Amerikanerne!
Fru Rummel
.Nej, se de gale mennesker; de går med et stort
flag –
flag –
Fru Holt
.Uf, jeg tror der er både brune og sorte iblandt
dem.
dem.
Fru Salvesen
.Kaptejnen er næsten den fæleste; han har
et rigtigt røveransigt.
et rigtigt røveransigt.
Faksimile
legg: 5, blad: [4]r
Adjunkt Rørlund
.Ja, den karl er nok istand til allehånde.
Grosserer Bernick
.Udlændinger, herr adjunkt; man må ikke
tage det så nøje.
tage det så nøje.
(Kaptejn Rawlinson og hans mandskab,
med det amerikanske flag i spidsen, kommer
opad gaden{.)}fulgte af en flok børn og voksne.)
med det amerikanske flag i spidsen, kommer
opad gaden{.)}fulgte af en flok børn og voksne.)
Grosserer Bernick
(hilser fra trappen og råber:)
Good morning, master Rawlinson! This way,
if you please, sir! I am master Bernick!
if you please, sir! I am master Bernick!
Kaptejn Rawlinson
(svinger lommetørklædet og råber:)
Very well, Karsten; but first three hurrah
for the old grævling!
for the old grævling!
(Amerikanerne og hele flokken går forbi.)
Grosserer Bernik
(farer tilbage.)
Ah!
Marta
(gør uvilkårligt et skridt fremad og råber:)
Hv Johan!
Fru Bernick
.Jesus, – det var min broder!
Fru Rummel
.Ja, så sandt jeg lever, tror jeg ikke også –
Grosserer Bernick
(har fattet sig og siger roligt.)
Det var Johan Tønnesen. Hvad så videre?
Fru Holt
.Nej, hvilken overraskelse! Og hvor godt han
så ud.
så ud.
Fru Salvesen
.Og hvor det skæg klædte ham, fru Bernick!
Fru Bernick
(hen for sig.)
Johan og Lona, – på en dag –
Grosserer Bernick
.Ja, nu er her kommet urolige hoder iblandt
os.
os.
Faksimile
legg: 5, blad: [5]r
Adjunkt Rørlund
.Jeg håber det ikke skal lykkes nogen at brin-
ge forstyrrelse ind her. Således, som ste-
det nu er, – et fredens og ordenens og hus-
lighedens hjem –
ge forstyrrelse ind her. Således, som ste-
det nu er, – et fredens og ordenens og hus-
lighedens hjem –
Toldkassererens tjenestepige
.
(kommer gennem haveporten.)
Jeg skulde sige fra kassereren at fruen en-
delig måtte komme hjem; Gurine har ladet
fiskesuppen koge i asken.
delig måtte komme hjem; Gurine har ladet
fiskesuppen koge i asken.
Fru Rummel
.Å, de tjenestepiger, de tjenestepiger; en kan
da aldrig forlade sig på dem! Farvel, farvel;
vi ses imorgen!
(hun og pigen skynder sig nedad gaden.)
da aldrig forlade sig på dem! Farvel, farvel;
vi ses imorgen!
Fru Salvesen
.Ja, det må man såmæn vente når man
betror huset til tjenestefolkene.
betror huset til tjenestefolkene.
Apothekerens to småpiger
(kommer ud fra apotheket, løber hen til have-
porten og råber:)
Mama, mama, du må komme ind og se;
Nikolai er faldet op i skurebaljen!
Faksimile
legg: 5, blad: [5]v
Nikolai er faldet op i skurebaljen!
Fru Salvesen
.Hvad siger I, småpiger! Og han havde sin
nye bluse på!
nye bluse på!
Småpigerne
.Ja, han er så fæl, så fæl!
Fru Salvesen
.Nej, de børn, de børn! God middag! Jeg må
løbe alt hvad jeg kan.
(hun og småpigerne skynder sig ind i
løbe alt hvad jeg kan.
apotheket.)
Fru Holt
Ja, sådan går det når man lar alting
stå på vid væg. Jeg har gjort mig til regel
at låse og lukke; og nøglerne (slår sig på
lommen) dem har jeg her.
stå på vid væg. Jeg har gjort mig til regel
at låse og lukke; og nøglerne (slår sig på
lommen) dem har jeg her.
Postbudet
(kommer løbende nedad gaden og hen
til haveporten:)
Å, Guds død og pine, fruen må skynde
sig hjem; dampskibet går fra os.
sig hjem; dampskibet går fra os.
Fru Holt
.Går dampskibet?
Faksimile
legg: 5, blad: [6]r
Postbudet
.Ja, det har alt ringet anden gang; og post-
mesteren kan ikke slippe ombord med po-
sten før fruen kommer.
mesteren kan ikke slippe ombord med po-
sten før fruen kommer.
Fru Holt
.Hvad er det for snak? Kan ikke posten
komme ombord uden mig?
komme ombord uden mig?
Postbudet
.Nej, fruen har stængt postmesterens bukser
inde i klædeskabet.
inde i klædeskabet.
Fru Holt
.Ak, du milde Gud! Farvel, farvel til imor-
gen! Nej, de mænd, de mænd, de ved da aldrig
at hjælpe sig.
(hun og postbudet løber opover gaden.)
gen! Nej, de mænd, de mænd, de ved da aldrig
at hjælpe sig.
Adjunkt Rørlund
.Man lægger virkelig altfor meget beslag på
kvindens tid og kræfter her i byen.
kvindens tid og kræfter her i byen.
Marta
(hen for sig.)
Kommen hjem –!
Olaf
(i haven.)
Mama, nu skriger Amerikanerne hurra
udenfor hos bedstepapa!
udenfor hos bedstepapa!
(Larm og råb høres langt borte; folk kommer
tilsyne i vinduerne; mange mennesker lø-
ber opover gaden.)
tilsyne i vinduerne; mange mennesker lø-
ber opover gaden.)
Amtmandinde Bernick
(der har rejst sig og famler ved døren:)
Karsten, – synes ikke du som jeg, – at det er
ligesom spøgelser fra gamle dage –?
ligesom spøgelser fra gamle dage –?
Grosserer Bernick
(farer op af sine tanker.)
Å hvad, – spøgelser? Ja, du, kære moder,
– du, i mørket, med dine stakkels øjne –
(kysser hende) men jeg, ser du, jeg står
midt i lyse dagen!
– du, i mørket, med dine stakkels øjne –
(kysser hende) men jeg, ser du, jeg står
midt i lyse dagen!
Faksimile
legg: 6, blad: [1]r
6.
13
Anden akt.
(En del af haven udenfor grosserer Bernicks
hus. Selve huset, der ikke ses, tænkes at ligge til
venstre. I baggrunden havestakittet med gaden
bagenfor; til højre en åben løvhytte, hvori damer-
nes arbejdsbord.)
hus. Selve huset, der ikke ses, tænkes at ligge til
venstre. I baggrunden havestakittet med gaden
bagenfor; til højre en åben løvhytte, hvori damer-
nes arbejdsbord.)
(Grosserer Bernick, fuldt påklædt til at gå ud,
med handsker, stok og cigar, spadserer i haven.
Lidt efter kommer fru Bernick fra huset med
en del af håndarbejderne, som hun lægger på
bordet.)
med handsker, stok og cigar, spadserer i haven.
Lidt efter kommer fru Bernick fra huset med
en del af håndarbejderne, som hun lægger på
bordet.)
Fru Bernick
.Er du der, Karsten? Jeg trode du var gåt på
kontoret.
kontoret.
Grosserer Bernick
.Ja visst er jeg her.
Fru Bernick
Jeg trode du var gået på kontoret.
Grosserer Bernick
Det er nogen jeg venter på.
Fru Bernick
.Nå, det er kanske Johan?
Grosserer Bernick
.Nej.
˹Fru˺
Grosserer
Bernick
.Uf, så er det vel disse jernbaneaffærer igen?
Faksimile
legg: 6, blad: [1]v
Grosserer Bernick
.Nej, det er en mand, jeg har bestilt hid. Herre-
gud, kan nu sligt interessere dig?
gud, kan nu sligt interessere dig?
Fru Bernick
.Å, det var da ikke så underligt.
(Dina kommer med resten af håndarbejderne.)
Grosserer Bernick
.Skal I arbejde herude idag?
Fru Bernick
.Ja, adjunkten foreslog at vi skulde sidde her.
Grosserer Bernick
Ja, her falder det jo mere i øjnene.
Fru Bernick
Han tænkte visst ikke noget forfængeligt med det.
Grosserer Bernick
Det mente jeg heller ikke. Her er sandelig dagdrivere
nok, som har godt af at se på alle de travle fruer.
nok, som har godt af at se på alle de travle fruer.
Fru Bernick
Ja, du har no nu ikke stort tilovers for denne sag, Kar-
sten!
sten!
Grosserer Bernick
Jo, såmæn har jeg så! Sy væk, – når bare ikke husets
anliggender vanskøttes så –. Er ikke Marta hjem-
me idag?
anliggender vanskøttes så –. Er ikke Marta hjem-
me idag?
Fru Bernick
Nej, Marta har naturligvis tjeneste.
Grosserer Bernick
.Det var en kapital dumhed af hende at gå ind i dette
telegrafvæsen.
telegrafvæsen.
Faksimile
legg: 6, blad: [2]r
14
Fru Bernick
.Ja, jeg frygter virkelig for at hun ikke har hel-
bred til det.
bred til det.
Grosserer Bernick
.Å, hvad helbreden angår, så kan hun vel al-
tid stå i det. Men det er ubehageligt for mig. Det
ser ud som om jeg, hendes broder, ikke var villig til at
forsørge hende.
tid stå i det. Men det er ubehageligt for mig. Det
ser ud som om jeg, hendes broder, ikke var villig til at
forsørge hende.
Fru Bernick
Ja, men det er nu ikke så behageligt heller at bli-
ve forsørget – selv om det er af ens nærmeste.
ve forsørget – selv om det er af ens nærmeste.
Grosserer Bernick
.Sligt noget må et fruentimmer finde sig i. Hvor-
for har hun aldrig villet gifte sig? Nej, hun er egensin-
dig og stivnakket, er hun, ligesom de fleste – – Nå, der
begynder de alt at komme. har vi fru Rummel
med datteren.
for har hun aldrig villet gifte sig? Nej, hun er egensin-
dig og stivnakket, er hun, ligesom de fleste – – Nå, der
begynder de alt at komme. har vi fru Rummel
med datteren.
Fru Bernick
.Der kommer fru Holt og Netta også.
{F}Grosserer Bernick
.Hvilket hastværk de har; jeg skulde næsten tro de
to gode fruer har sine hensigter –
to gode fruer har sine hensigter –
Fru Bernick
.Hvorledes det?
Grosserer Bernick
Hvorfor trækker de altid døtrene med sig.
Fru Bernick
Å, men du ved jo, det er en aftale at de to pene velop-
dragne piger skal være til forbillede for Dina.
dragne piger skal være til forbillede for Dina.
Faksimile
legg: 6, blad: [2]v
Grosserer Bernick
.Hm; et par mødre med giftefærdige døtre har vel
sine bihensigter –
sine bihensigter –
Fru Bernick
Gud, Karsten, kunde du tro det skulde være fordi
han –
han –
Grosserer Bernick
.Ja, han, han, han; alle fruentimmer i byen kalder
ham for han, – og så ved de straks hvem der menes.
ham for han, – og så ved de straks hvem der menes.
(Fru Rummel med Hilda, samt fru Holt med Netta
mødes i haveporten og kommer ind.) I det samme
kommer amtmandinden fra huset, ledet af
Dina, der har adjunktens bog i hånden.) Man
hilser og taler i munden på hverandre.) Under dette
kommer også fru Salvesen.)
mødes i haveporten og kommer ind.) I det samme
kommer amtmandinden fra huset, ledet af
Dina, der har adjunktens bog i hånden.) Man
hilser og taler i munden på hverandre.) Under dette
kommer også fru Salvesen.)
Grosserer Bernick
Jeg må virkelig beundre Deres punktlighed, mine da-
mer! Aldrig et minut over tiden –
mer! Aldrig et minut over tiden –
Fru R
Ah, jeg kan ikke beskrive Dem hvor jeg længes efter
disse hyggelige arbejdstimer –
disse hyggelige arbejdstimer –
Amtmandinden
Tog du bogen med, Dina!
Dina
Ja.
Fru Rummel
.Å, han kommer da visst ikke idag.
Fru Holt
.Nej, det gør han visst ikke.
Faksimile
legg: 6, blad: [3]r
15
Grosserer B
Hvorfor ikke det? Der er jo skoleferien –
Fru R
Ja, det er sandt; men De har visst også ferier, herr
Bernik!
Bernik!
Grosserer B
De mener fordi jeg gik her og spadserte med {B}min
hustru? Herregud, man er da ikke blot og bart forret-
ningsmand; man er jo dog også familjefader –
hustru? Herregud, man er da ikke blot og bart forret-
ningsmand; man er jo dog også familjefader –
Fru R
Ja, det tør De med sandhed sige om Dem, herr Bernick –
Grosserer B.
– man vil jo dog gerne nyde lidt godt af sin nærmeste
kreds; stor er den ikke, men desto tættere slutter den
sammen, fru Holt.
kreds; stor er den ikke, men desto tættere slutter den
sammen, fru Holt.
Fru Rummel
.Ja, men nu er den jo forresten lidt udvidet.
Grosserer B.
Ja, siden min svoger er kommen hjem, mener De.
Fru R
Han skal jo være bleven en ren gentleman, som det kal-
des –
des –
Grosserer B.
Han har taget sig betydelig op – livet derover i de store
forholde, ser de – i krigen tjente han som løjtnant
på flåden –
forholde, ser de – i krigen tjente han som løjtnant
på flåden –
Fru R
Nej, se se; og hvad synes han så om at være kommen
hjem –
hjem –
Faksimile
legg: 6, blad: [3]v
Grosserer B.
Å, det talte vi så lidet om.
Fru B.
Han var kun et øjeblik her indom
Amtmandinden
Og så kom Lona Hessel i det samme
Fru R
Nå, så hun var her også –
Amtmandinden
Ja, og hun har rigtignok forandret sig –
Fru Salvesen※
Nej, se der har vi ham –
Grosserer B.
Ham? Nej, langtfra, det er jo – nå, ham, ja
det er rigtigt
det er rigtigt
(Adjunkt Rørlund kommer)
Adj.
Godmorgen, godmorgen, mine damer! Godmorgen
herr B.
herr B.
Damerne
.Godmorgen –
Fru B.
Hvor sent De kommer, herr adjunkt.
Adj.
Ja, jeg beder damerne meget undskylde; men jeg har
været et sted henne, hvor min nærværelse var mere nødven-
dig end her –
været et sted henne, hvor min nærværelse var mere nødven-
dig end her –
Grosserer B.
De kommer nede fra havnen ser jeg.
Faksimile
legg: 6, blad: [4]r
16
Adj.
Ja, jeg gør så.
Fru B.
Og har visst havt ubehageligheder –?
Adj.
Ja, behageligt var det just ikke. – Vil De blot tæn-
ke Dem –
ke Dem –
Grosserer Bernick
.Undskyld – der er en jeg skal tale med –
(Tømmermester Aune er imidlertid kommen
indenfor haveporten. Grossereren går hen imod
ham.)
indenfor haveporten. Grossereren går hen imod
ham.)
Grosserer Bernick
.De kommer sent, Aune! Jeg har gået her og ven-
tet på Dem.
tet på Dem.
Tømmermester Aune
.Grossereren får undskylde; men vi måtte først
få Amerikaneren halet ind.
få Amerikaneren halet ind.
Grosserer Bernick
.Og tror De nu De kan få den repareret i en fart?
˹
[HIS: Tilføyelsen er gjort i høyre marg.]
Skibet må være
i Petersborg inden
14 dage –˺
Skibet må være
i Petersborg inden
14 dage –˺
Tømmermester Aune
.Jeg skulde nok få den repareret, hvis jeg fik lov til
at arbejde på min måde.
at arbejde på min måde.
Grosserer Bernick
.I en fart, – spurgte jeg. På Deres måde? Det kan
der ikke blive tale om. Jeg har ikke anskaffet
alle de kostbare maskiner for at de skal stå u-
brugte, og hellerikke kan det fremmede skib være
tjent med at ligge her i månedsvis og så til slut kan-
ske blive dårligt istandsat.
der ikke blive tale om. Jeg har ikke anskaffet
alle de kostbare maskiner for at de skal stå u-
brugte, og hellerikke kan det fremmede skib være
tjent med at ligge her i månedsvis og så til slut kan-
ske blive dårligt istandsat.
Faksimile
legg: 6, blad: [4]v
Tømmermester Aune
.Nej, nej, det kan vel være.
Grosserer Bernick
Hør nu, Aune; De kan vel vide hvorfor jeg har
kaldt Dem herop.
kaldt Dem herop.
Tømmermester Aune
.Å ja, det er vel forskelligt, kan jeg tænke.
Grosserer Bernick
Ja, det er forskelligt; men det falder dog på en må-
de sammen. For det første, – hvad er det for et foredrag
De i lørdagsaftes skal have holdt i arbejdersamfundet?
de sammen. For det første, – hvad er det for et foredrag
De i lørdagsaftes skal have holdt i arbejdersamfundet?
Tømmermester Aune
.Det var om den skade arbejderne har af alle de nye
maskiner –
maskiner –
Grosserer Bernick
.Faksimile
Faksimile
Faksimile
Faksimile
